Minimalismens trøst 2015 - Beton og ubrændt ler, ca 60 x 70 x 240 cmSkovsnogen
Et betonfundament hvor der er formet en sløv spids af ubrændt ler ovenpå. Under leret er der en 10x10 cm betonpind. Formodningen er at leret med tiden vil blive vasket væk af vind og vejr.
Hvornår er det færdigt? Det er det nu.
Men snart er det noget andet, og så er det også færdigt. Du kan argumentere for at det er færdigt, færdigt – og nu bliver det ved med at være sådan her; altså tip top færdigt uforgængeligt kunstværk! Når alt det bløde er nedbrudt af vejret, og der tilbage står det yderst gennemprøvede og jernforstærkede beton og peger opad. Midt ude i skoven.
Når leret er nedbrudt, følger spørgsmålet: står den helt stille, minimalistisk og fallisk anderledes - nu hvor rejsen dertil er blevet besværliggjort på det groveste, ja næsten ritualiseret?… ritualer er spændende, men kræver de gentagelse? – måske jeg skal gøre det igen. Men ja et rites of passage udført i ler - til beton. Incorporation, transition and separation…
Er gavens indpakning vigtig…? når konceptet bliver et helt fysisk lag, der bliver lagt på og kommer til at forsvinde og efterlader en nøgen struktur, der med tiden må stå og stritte helt for sig selv – som curlingbarnet der stille og roligt bliver blotlagt. I tilfældet her, er indpakningen måske det vigtigste, og gaven er så konceptet.
Når koncept og formgivning hele tiden skifter plads, kommer form eller ide først? – jeg bliver selv i tvivl; som en høne der måske har lagt et æg… Fordøjelse og fortærelse på samme tid. Form følger funktion, der er bare ikke nogen funktion andet end lysten til at undres, og tvivlen - tvivlen er vigtigt. Gad vide hvad det havde været, hvis betonen var blevet støbt uden noget ritualiserende ler omkring sig?
Arkitekterne har deres grønne organiske trøst – denne betonstruktur har sit lertæppe, der er blevet trykket fast med mine spekulative, naive, auteur-fyldte hænder. Kan det lade sig gøre at lave objekter, der taler til følelserne? Det håber jeg...Det er følsomt det her! Og erotik. Du kan ikke komme udenom erotik, når du sovser en høj hård pind, ind i blødt formbart ler.